Inspiration til magiske væsner
Bansheeen I Mytologien
Banshee som vi kender den.
I vores univers beskrives Banshee´en som et ånde væsen med et nærmest zombie lignende udseende. Som regel er den beskrevet som en kvinde klædt i sort og med langt sort hår der går helt ned til gulvet. Ansigtet skelet artigt med en grønlig glød som gælder for resten af dens hud også. Øjenfarven kan variere og er dermed ikke bestemt.
Det mest genkendelige ved dette væsen og bestemt også det de er mest kendte for er deres skrig. Et skrig der nærmest minder mere om et jamrende hyl. Bette hyl beskrives som gående gennem skind og ben og som et der fylder rummet og får alle de små hår til at rejse sig.
Egentlig er det utroligt at dette skrig kan forklares og bestemmes, da det er dødeligt for en hver der høre det, det siges dog at latter eliksiren kan være brugbar til at forhindre dette så det må være grunden.
Irsk og Skotsk oprindelse.
En Banshee er et ånde væsen i den magiske verden men oprindeligt er det et en ånd men også beskrevet som værende en fe kvinde og dermed ikke blot en ånd men noget mere end det.
I disse skrøner og myter er en Bashee beskrevet som en kvindelig ånd, med langt hår, der kan være af forskellig farve. Nogle af skrønerne beskriver endda hvordan hun ville børste sit hår mens hun hylede, med nogen af dem endda hintende at hun ikke kunne hyle uden at børste sit hår.
Nogle gange vil den vise sig som en gammel grædende, sammensunken kone. Hun er i nogle tilfælde beskrevet som høj men oftes som mindre af statur, sandsynligvis for at koble hende lettere sammen med andre arter af feer.
Hun vil også kunne vise sig som en ung syngende kvinde, ofte med rangt rødt hår og en grå kappe over en grøn kjole, denne syngende kvinde vil oftes være en ånd af et afdødt familie medlem, oftes en kvinde der døde ung. Fælles for alle fremtoningerne er de røde øjne grundet den konstante gråd.
Baggrund for Myten.
Myten menes at stamme fra en gammel Irsk tradition, hvor familiens kvinder ville synge sørgesange for afdøde familiemedlemmer til begravelser. Disse sange vil ikke ligefrem kunne beskrives som det vi nok mange ville forbinde med sang og musik, men nærmere hyl af sorg.
Denne form for smerte og afskeds sang bliver på Irsk kaldt keening, og ville som sagt ofte blive udført af familiemedlemmer. Dog fandtes det også professionelle der var i høj kurs og kunne træde til ved begravelser hvor der ikke var familiemedlemmer der kunne udføre kunsten.
Det siges også at en Benshee kunne forudse en familiemedlems død, selv hvis det var langt væk og til tider også før det skete. Deres sang, eller hyl som nogen nok nærmere ville kalde det, er derfor koblet sammen med død og kunne mange gange være det første tegn, for familien på at et familiemedlem havde mødt døden.
De siges også at kunne forudse dødsfald og ville altså skrige hvis folk var på vej ind i en situation der ville ende i død og deres skrig kunne altså af den grund ses som en advarsel om et forestående dødsfald. Hvilket sandsynligvis har givet grobund til at deres skrig i den magiske verden siges at være dødeligt.
Tilknytning til de gamle keltiske guder.
I nogle gamle tekster har de også oprindelse of forbindelse til de gamle keltiske guder. Det fungere i den forstand at det menes at disse med tiden er blevet glemt og at de uden den tidligere tilbedelse er skrumpet både i størrelse og magt og med tiden er blevet til det man ville kalde feer. Som tidligere nævnt siges det at en Banshee har tilknytning til disse.
Men der er dog stadig delte meninger om hvor vidt det er rigtigt, da de oftes ses som ånde lignende væsner der varsler om død. Mange mener at de er tilknyttet bestemte familie og ofte de ældre noble familier is Irland og Scotland.
For at have en sådan tilknytning, siges det mange steder at det er ånderne af folk der havde en tilknytning til familien i livet, enten en der holdte meget af dem og ønskede at passe på dem, eller helt modsat, en der havde et had til samtlige familiemedlemmer der var større end normale menneskelige moraler.
Hvad giver for jer mest mening? At de er skrumpede gamle guder, hævngerrige onder eller et fortabt kærligt afdødt familiemedlem?